2013-09-14
Vi sov længe, til halvotte-otte tiden. Vi dryssede rundt og hyggede os, så vi var ikke på vandet før 10:30, med kurs mod Naturskolen Skibelund. Straks efter start så vi havørnen lette fra Sælhage (så tror fanden måger og gæs ikke længere larmede derude fra).
På vejen derover var der en del ganske god surf. De bedste sæt kunne man faktisk hoppe af og på flere gange: Lade dem glide under dig, hoppe på 2.-3. bølge, op og surfe, ræse forud - fri af sættet - lade det glide under dig igen. Ofte kunne man faktisk indhente sættene, og komme på bagfra. Fedt - næsten som i et tidal race.
Fremme i Skibelund ved 11:45tiden, blev der fedet med rast, morfar og gåtur til Moshuse - et stednavn, ikke noget med spændende huse med mostage.... Vejen derud gik langs et lækkert vådområde.
14:30 red vi mod Middelfart. Ved Stenderup Hage fandt vi lidt sjovt vand - trods vind og strøm begge kom fra syd. Havde der været wind against tide havde det været en helt anden sag.!
Middelfart Marina var for kort, blev vi enige om, hvorfor vi fortsatte til Søbadet. På det sidste stykke fik vi igen besøg af sæl, denne gang formodentlig en stor gammel han, samt et par marsvin.