Site home Up one level
Skurugata og Skuruhatt
Naturreservatet Skurugata og Skuruhatt ca. 10 km nordøst for Eksjö byder på store naturoplevelser. Fra naturreservatets P-plads leder en 600 meter lang sti til Skuruhatt. En anden sti gennem skoven fører til Skurugata. Også denne er 600 meter.

Skurugata - en 800 meter lang kløft
Skurugata er en 800 meter lang klippespalte eller kløft i grundfjeldet med en bredde på 7-24 meter. På begge sider rejser klippen sig lodret op, nogle steder op til 35 meter. Naturreservatet er i alt på 42 hektar.

Koldt og fugtigt året rundt
Kløften blev dannet ved istidens afslutning og er i bunden fyldt med mosbegroede klippeblokke og nedfaldne træer. Hernede er der køligt og fugtigt, også om sommeren, så varmt tøj kan anbefales foruden gode sko eller vandrestøvler. Efter regn driver fugt og vand ned langs klippevæggen, og de rådnede træer i kløften er glatte. Terrænet er ujævn med store klippeblokke. Der er ofte sne og is i kløften til hen på foråret, og det kolde klima giver vækstbetingelser for planter og mosser, man ellers kun ser i fjeldet længere nordpå.
link
Top of page